From daimi.lovers Wed Nov 3 11:39:46 1993 Path: news.daimi.aau.dk!simonl From: simonl@daimi.aau.dk (Simon Hieronymus Laub) Newsgroups: daimi.lovers Subject: psykohistorie Date: 2 Nov 1993 23:24:31 GMT Organization: DAIMI, Computer Science Dept. at Aarhus University Lines: 332 Distribution: daimi Message-ID: <2b6q7f$ocq@belfort.daimi.aau.dk> NNTP-Posting-Host: dijon.daimi.aau.dk Keywords: kommunalvalg, og div. From soc.culture.nordic Wed Nov 3 00:15:15 1993 Path: news.daimi.aau.dk!simonl ~From: simonl@daimi.aau.dk (Simon Hieronymus Laub) ~Newsgroups: soc.culture.nordic ~Subject: Psykohistorie - Imperiers storhed og fald . ~Date: 2 Nov 1993 22:52:45 GMT Organization: DAIMI, Computer Science Dept. at Aarhus University ~Lines: 319 Message-ID: <2b6obt$nsk@belfort.daimi.aau.dk> NNTP-Posting-Host: dijon.daimi.aau.dk Keywords: Asimow, Hofstadter, Grimbergs verdenshistorie Vers. 1.0 - Psykohistorie d. 2.11.93 Psykohistorie - En l|sning til kriseramte organisationer og samfund. Krisen er over os. Altid tordner problemerne sig op mod de stakkels forsvarsl|se mennesker. Der alt for ofte ikke ved hvad de sikal g|re, n}r krisen raser i samfund eller virksomhed. Hvor ville det v{re rart, hvis vi kunne trykke p} et par taster p} en computer og s} f} l|sningen til vore problemer ! Til det form}l opfandt Isaac Asimow teorien om psykohistorie. ------------------------------------------------------------------ Psykohistorie,et nyt ledelsesprincip ? -------------------------------------- Indledning : ------------- Det sker ofte at eksperter stiller sig op p} TV og fort{ller, at de ikke har fantasi til at forestille sig, at h{ndelse X indtr{ffer. Tages det som et udtryk for at der er ringe sandsynlighed for h{ndelse X eller at eksperten s{tter hele sit renome ind p} at undg}/bek{mpe h{ndelse X - er alt godt. Sommetider d{kker det imidlertid bare over at eksperten har en ringe fantasi. I vort velordnede samfund forledes vi til at tro at tilv{relsen g}r planm{ssigt. At menneskelig vilje og beregningskraft har check p} tingene. I TV's vejrudsigt er man ikke bange for at fort{lle , hvad temperaturen er i en storby om en uge ( og det er jo bare et sp|rgsm}l om tid f|r man f}r 1/2 }rsvejrudsigter ?).Og i sporten beregnes m}ske stadig ikke korrekte golfslag (kraft,vinkel osv. p} greenslag), men indenfor billard tager de gerne skridtet fuldt ud og er ikke blege for forudsige en kugles bane henover bordet ved st|d med X kraft i Y vinkel. Altsammen er det jo yderst r{sonabelt -, hvis man da ellers bare havde taget h|jde for "sommerfugleeffekten" . Hvilket man bare ikke har. T{nk nu hvis alle storbyens indbyggere t{ndte deres varmeove ude p} altanen ? Ja, det var den vejrudsigt ! Og m}ske basker en sommerfugl med vingerne i kina , hvilket ved f|lgeeffekt p} f|lge- effekt giver orkan i USA, hvilket ..... Ikke engang en billiardkugles bev{gelse henover et p}nt gr|nt billiardbord kan beregnes. Mikroskopiske uj{vnheder i billiardbordet skaber sm} uforudsigelige afvigelser, der .... Nu er det jo s}dan med forudsigelser, at vi ofte forl{ngst har glemt dem, n}r h{ndelsen skal indtr{ffe ( V|lven p} Island mente f.eks. at George Bush ville blive genvalgt i l992 ) - Og nogle h{ndelser forudsiges jo rent faktisk korrekt. S} vi tror p} menneskehedens evne til at beregne,styre og lede. Science Fiction forfatteren Isaac Asimow har taget skridtet fuldt ud og introduceret begrebet Psykohistorie - hvorledes menneske adf{rd beregnes ved hj{lp af matematiske ligninger. Det f|lgende er s} en historie om psykohistorie. Ren fiktion er det - for det kan jo ikke lade sig g|re ! Men selvf|lgelig vil der blive gjort fors|g p} at neuroprogrammere (hjernevaske) l{seren til at tro p} ideen. Kloge mennesker mener jo at man kan beregne n{ste }rs underskud p} statsbudgettet. Vejret om 7 dage og lignende - s} hvorfor ikke menneskelig adf{rd ? Kunne man ikke forestille sig at psykohistorie kunne blive et liges} godt ledelsesv{rkt|j som det nu er godt ledelsesprincip , at erhvervslederen skal kunne nedl{gge kaniner med de bare n{ver ? Det er meningen at dette i|vrigt skal v{re en apolitisk og ikke kontroversiel artikel - hvorfor jeg p} forh}nd m} beklage enhver yttring , der m}tte blive udlagt anderledes ! Psykohistorie skulle jo gerne v{re en objektiv st|rrelse , for nu ikke at sige en matematisk disciplin ! For at kunne fort{lle om nogle af de centrale psykohistoriske problemstillinger har det v{ret n|dvendigt at referere til visse kendte politiske unioner , visse kendte lande osv. Udfra et strengt psykohistorisk perspektiv m} dette ogs} beklages ! Men hvorledes skal lemmaer og dilemmaer fra psykohistorien ellers forklares ? Jeg kender ihvertfald ikke andet ! Psykohistorie : --------------- Efter den vilde jagt igennem Jurassic Park, hvor dr. Malcolm afpr|ver Malcolm effekten og bliver tygget lidt i af en T-Rex vers. 4.1 p} 8 tons - og hvor ro kun findes n}r Tyrannosaurus'en tager sig en lille middagslur . Ja, s} er det man godt kunne bruge sig et hj}lpev{rkt|j til at komme igennem livsjunglen med - at forudsige hvad alle de andre i junglen m}tte v{re ude p}. Isaac Asimow n}ede at skrive 470 b|ger , d{kkende videnskab,Shakespeare, Science Fiction og meget mere. Mest kendt blev nok hans Foundation- serie (Stiftelsen) i 7 bind. Historien starter i }r l2069 G.E. ( Galactic Era ) . Menneskeheden er spredt udover helen Galaksen , men styres fra planeten Trantor med 40 milliarder indbyggere - Overhovedet er formeldt kejser Cleon l, men reelt af l-minister robotten Eto Demerzel. Ja, alt er tilsyneladende godt , bortset fra alts} at imperiet er ved at g} i opl|sning ! Dette er forudset af den smarte psykohistoriker Hari Seldon , der har lavet det grundl{ggende arbejde i psykohistorie. Menneskelig adf{rd reduceret til matematiske ligninger. Seldon vil bruge sin psykohistoriske indsigt til at lave et nyt imperium viet til kunst,videnskab og teknologi. KOrt sagt alt det det gamle imperium var degenereret v{k fra i magtbeg{r og regale traditioner. Planen er at l{gge en Foundation (stiftelse) i galaksens udkant viet til naturvidenskab og en anden i den anden ende af galaksen viet til mentale discipliner. Virkende i et samspil skal de som ved at bruge psykohistorien komme til Hari Seldons dr|mmeunivers. Asimow har indr|mmet at han fik ideen til sin historien ved at l{se om Romerrigets fald. Og hvorfor dog kun bruge psykohistorie i en fjern fremtid og i science fiction regi .Ganske vist mente Asimow at han ve at henl{gge sine historier til fjerne galakser kunne undg} at blive mist{nkt for at v{re politisk engageret - og derved ikke et m}l for hverken forf|lgelse eller heltedyrkelse. Sikkert et ganske frugtbart synspunkt . Men det er nu lidt besv{rligt at have psykohisto- rien sv{vende deroppe i det interstellare rum. Nej , ned p} jorden med psykohistorien ! Pointen ved megen psykohistorisk t{nkning er at se forfladet i opgangsperioden. N}r heste blive udn{vnt til konsuler osv. Ja, s} beh|ves der n{ppe psykohistorie til at se at kurs{ndringer er fordel- agtige for den givne organisation eller samfund. Endnu har menneskeheden d}rligt nok 2000 }r nedskreven historie. Og f|lgeligt ikke megen materiale at lave psykohistorie over. Hvis man t{nker sig om, ved man godt at de f{rreste imperier varer evigt. Og kun ganske f} organisationer har evigt liv - I dets f|dsel ligger }rsagen til dets d|d. Styreformer skifter fra demokrati til aristokrati til oligarki til monarki til tyrani og tilbage igen. Ja, s}dan var det ihvertfald i fortiden , men nu er alting "selvf|lgelig" anderledes. Vort imperium og vort firma - ja, de vil "selvf|lgelig" vare evigt ! Danmark og psykohistorie. ------------------------- Var man psykohistoriker ville man m}ske lave en analyse a la det f|lgende over det danske samfund : En stat holdes igang v.hj.af. penge. Den enkleste m}de for en stat at samle penge ind p} er ved s|r|veri (|resundstold ?) eller ved kopskat. Kopskat er enkel : Alle h|j som lav,rig som fattig,dum som klog betaler X - moneter/dollars eller kroner i skat.De der ikke har lyst f}r hugget hovedet af. Dette er enkelt , men ikke "retf{rdigt". I Danmark er retf}rdigheden s} perfektioneret - men selv en s} glimrende ide har ogs} en masse bieffekter - der bygges kort sagt op til en "Seldon-krise". I det danske velf{rdssamfund indtraf denne "seldon-krise" if|lge g{ldende psykohistorisk teori i l973 ved advokat Mogens Glistrups skatterevolte. Denne blev s} overvundet og dog , det grundl{ggende problem - at retf{rdighed ikke er enkelt - er ikke l|st , hvorfor der bygges op til velf{rdstatens 2. Seldonkrise. Altsammen helt efter den psykohistoriske teoribog. Den f|rste Seldon krise blev l|st ved at fusionere med stater med lignende problemer under betegnelsen EF/EU. Retf{rdighedslovene bliver s} ,if|lge g{ldende psykohistorisk teori ,i den fusionerede enhed mere og mere komplicerede. Problemerne geares lidt op , men forbliver de samme. Allerede Rousseau var inde p} at antallet af styrende er omvendt proportionalt med befolkningsst|rrelsen. Herved opst}r en psykohistorisk drift v{k fra demokrati til aristokrati osv. Lodtr{kningsdemokratiet dage er talte ( Hvis alle er lige og lige egnede kan jo bare tr{kke lod om hvem der skal sidde i de styrende organer - lodtr{kning vil sikre at alle subgrupper bliver repr{senteret og at ingen sidder for l{nge i de styrende organer). Forts{tter processen med driften i retningen af aristokrati , opst}r der efterh}nden en lavdeling indenfor aristokratiet osv. osv. Tilsidst kommer monarkiet med spraglede vagtparader,maskingev{re, bilkorteger og andre eksempler p} demokratiets reelle d|d. Processen forts{tter og Seldon-kriserne vil komme med stadig st|rre hyppighed. Forfaldet er igang og kollapsen er t{t p}. F|des , vokse, modnes , blomstre og d| . Menneskelivets betingelser og alle menneskesamfunds betingelser if|lge psykohistorien. Psykohistoriske kendetegn. -------------------------- Selvom de forskellige organisationer og samfund naturligvis er helt forskellige er det en psykohistoriske p}stand at visse karistika g}r igen . Og at man omkring dem kan danne en teori. a) Vil imperiets sidste hersker altid komme fra imperiets udkant ? e.g. Napoleon,Corsika - Stalin,Georgien. b) Vil en demokratisk valgt leder fors|ge at blive ved magten ved at have knapt s} markante nr. 2' er : Nixon - Spiro Agnew , Bush - Dan Quyale. c) Kommer et stort imperiums f|rste alvorlige liv eller d|d - krise f|rst efter godt 70 }r : Sovjet l917 - ca. l990 , USA ca. l785 - l860 . Og kan EU-tilh}ngere derved f|le sig sikre indtil }r ca. 2060 ? d) Har James Monroe (US-pr{sident l817-25) i psykohistorisk forstand ret , da han sagde : "Kun n}r folk bliver uvidende og korrumperede, bliver de villige instrumenter for fratagelser af deres egne rettigheder og efterf|lgende ruin". Og i hvilken grad har dette udsagn betydning nu , med den store udbredelsen af TV ? e) Er det et forfaldssymptom , hvis systemets indre logik ikke er folkeligt forst}eligt : I EF-regi gives produktionsst|tte til vin- og tobaks dyrkning. Og derefter bruges millionbel|b mod at advare mod de selvsamme produkter. Og derefter bruges millionbel|b indenfor sundhedsv{senet p} dem der ikke lyttede til advarslerne. Fra et overordnet budget synspunkt fungere alt fint - logikken er fra et mere folkeligt niveau , m}ske vanskelig at se ? Og hvilken sammenh{ng har det s} p} hvorn}r den f|rste seldonkrise indtr{ffer ? f) Er udvidelse af kriterierne for demokratisk medindflydelse altid en systembevarende handling ? P} Rousseau's tid sorterede man intelligente v{sner fra p} grundlag af k|n og hudfarve. Forestiller man sig i }r 2100 en st|rre m{ngde intelligente computere . Vil man s} ogs} diskriminere mod dem ? Og hvad nu hvis der er flere computere end mennesker - vil man stadig give dem stemmeret ? OG blive betragtet som en fremskridtets sort/hvis mand/kvinde af den grund ? Og er det begyndelse eller enden p} den p}g{ldende samfundsorden ? Eller vil menneskeheden altid opretholder Apartheid overfor vore sande br|dre computerne ? g) N}r pampert{nkende embedsm{nd,Tv-jounalister med megalomaniske tilb|jeligheder etc. etc. har gjort deres og et system er blevet lidt nedbrudt - st}r milit{ret s} altid i kulissen og er parate til at gribe ind : Romerriget, Iraq , Chile etc. h) Primitive imperiedannelser har en hvis fork{rlighed for symboler - ved festlige lejligheder , p} offentlige bygninger , flag og m|nter - osv. for derigennem at vise sin magt over menneskesj{lene. N}r imperiet s} oph|rer fjernes disse ting s} igen. Men er civilisationsgraden af et imperium omvendt proportionalt med dets |nske om at fremvise disse symboler. Jo , psykohistorien har et stort kildemateriale at |se af . Og mange problemer at forst} og l|se. Problemet er at tolke en situation korrekt. Foreksempel er det egentligt sv{rt at skelne mellem et midt-s|gende synspunkt og et ekstremistiskt. Hvori ligger forskellen mellem et beslutningsdygtigt styre og et s} centralt styre at demokratiet og folks medleven forsvinder ? Hvad er forskellen mellem |nsket om kortere arbejdstid og den ultimative opfyldelse af dette krav - arbejdsl|shed ? Opl|sningstendenser i et samfund skal i psykohistorisk forstand nok bl.a. m}les p} graden af radikalisering af synspunkter. Omend det nok ogs} er fra samme kategori at et symstems n|dvendige nyt{nkning skal komme. Alt ialt en meget delikat balancegang, hvor systemet vakler mellem stagnation og revolution. En f{rdigudviklet psykohistorisk teori skal kunne bed|mme/forudsige hvor man pt. er - og p} grundlag heraf skal "den systemansvarlige" tage de n|dvendige forholdsregler. Psykohistorien som v{rkt|j til intelligent planl{gning i samfundet. ------------------------------------------------------------------- G}r menneskeheden s} nu igang med at fuldf|re projektet psykohistorie ( Og med den store arbejdsl|shed er der jo arbejdskraft nok !) - skulle man i l|bet af kort tid have et v{rkt|j til ved med heuristikker og statistiske metoder at kende menneskesindet , at kende historien . Efter en del perfektionering kan den s} s{ttes i drift som et hj{lpemiddel til at styre samfundet i den |nskede retning. Som alt efter smag og behag kunne v{re noget med et fremme af kunst,videnskab og teknologi. Man m} dog selvf|lgelig v{re P]passelig med ikke at l|be ind i det problem som Robespierre og Lenin ( Og mange efter dem ) l|b ind i : At implementationen af paradis f}r karakter af helvede - nu vil psykohistorisk teori , jo "naturligvis" ogs} fors|ge at tage h|jde for det . det skulle kort sagt ikke v{re noget problem her. Projektet starter med at de sidste godt 2000 }rs historie indenfor samfund og virksomhedsstruktur f|res ind p} computer. Et ekspertsystem skal s} udvikles , der skal kunne generalisere s} meget at den udfra en given situation kan forudsige , hvordan situationen vil udvikle sig. Hermed er psykohistorie en realitet og Asimow vil bestemt ikke have levet forg{ves. Nu mangles s} bare en implementation af elementet styring. Her forudsiges indfalds vinklen af blive mentalistiskt eftersom al fysik styring (tanks ,pigtr}d ,pisk osv. ) n{sten altid er sl}et fejl og ihvertfald sj{ldent har haft varige effekter. Psykohistorien er dog n}r alt kommer til alt m}ske af alt at betragte som en l{geunktion. Sygdomme p} samfund og organisationer diagnosticeres. De der antages at v{re d|delige skal man pr|ve at undg} , mens lidt sm}skavanker kan man m}ske godt leve med . Men alle disse praktiske implementations sp|rgsm}l overlades hermed til teknikkerne . Et perfekt psykohistorisk apparatur vil give imperier evigt liv - ligesom evigt liv gives til patienterne hos gode l{ger. Dette vil i sig selv ikke v{re noget psykohistorisk problem - det vil bare bevise menneskehedens evne til at s{tte sig udover den natur hvorfra de er skabt. Simon Laub Litteratur : Asimow , Isaac "Stiftelsen" Borgen l979 Chrichton , Michael "Jurassic Park" Lindhardt og Ringhof l993 Grimbergs Verdenshistorie Politikkens forlag Hofstadter - "Metamagical Themas - questing for the essense of mind and pattern" Basic Books l985